top of page
Lauggårds_Alle_tidlig.jpg
lauggårds_Alle_1970.jpg
Maglekrogen-5.jpg
Kvarteret

Kvarteret

Det er et gammelt kvarter med meget historie. Hvis du har en fortælling eller billeder, vil vi meget gerne have dem og lægge det op her.

Det kan også være historier fra nu, for det varer jo ikke længe, før det er historie.

​

​

Billeder

Dette billede er det tilsyneladende det eneste fra vores kvarter der er med i kommunens historiske arkiv. Særligt mindeværdigt er det ikke engang. Man ser fra Maglestien hen over den stikvej der nu fører op til fiskehusene - men som dengang gik op til et fælles garageanlæg. Billedet er fra 1980 og taget af Hubert Guillou. Fra Gladsaxebilleder.

Fra en gadefest i 1973. Dengang var gaden deres. De holder gadefesten lidt længere ned i gaden, end hvor vi gør det. Der var nok færre biler. Kvarteret ligner sig selv. Bemærk dog et par detaljer: Fortovene er bredere med to rækker fliser. Det blev ændret for omkring 15 år siden så parkering og adgangsforhold for lastbiler bedre kunne kombineres. Hækkene har også mere fylde, end de har i dag. Det klæder gaden, ikke? 
En tidligere beboer, Povl Baunbæk (født Maglekrogen 32 i 1951) så hjemmesiden (28.6.09): "Jeg kunne ikke lade være - her i varmen på Kreta at søge tilbage  - da jeg var yngre. Maglekrogen hvor jeg blev født i juni 1951, finder jeg på nettet. Mine forældre havde købt no. 32, da Maglekrogen var nybygget. Jeg mener, det var i 1948. De boede der fra 1948-1980. På billedet fra gadefesten ser jeg kendte ansigter. Fru Larsen med kurven som boede i nummer 23, Lis Andersen der vinker fra nummer 21. Familien Orfeldt (19) som sidder foran Lis Andersen (fru Orfeldt med datteren Vibeke Orfeldt som jeg gik i skole med på Marielyst Skolen). Bag fru Orfeldt, Lis Andersens datter, Hanne (vel omkring de 50 nu). Overfor fru Larsen sidder Jørn Orfeldt  - sønnen i Orfeldt familien). Og så mig selv - naturligvis. Først til venstre med den dengang kraftige hårpragt."

Legepladsdag 1981. Fotografen står på Maglekrogen og ser op mod Maglestien. Fodhegnet af træ står endnu, men er meget mere mørnet. Der er ingen piletræer og lærkehæk ind mod fiskerhusenes indkørsel, men til gengæld lukker et buskads af ind mod spejdergrunden.

Fra samme legepladsdag i 1981, denne gang med front ud mod Maglekrogen. Øl og vand står klar efter dagens dåd. Børnene i forgrunden er omkring de 30 år i dag. Det er deres generation, der nu skal til at flytte ind i kvarteret.

​

Her er billeder fra kvarteret:

​

​

​

​

​

​

Kommunens arkiv om vaskehuset fortæller,, at det har fået opførelsesgodkendelse i 1954. Da fællesvaskeriet senere blev opgivet (måske engang sidst i 60'erne?) blev grunden solgt til Maglekrogen 8. Vi ved ikke, hvad pengene blev brugt til. I dag kan vi ærgre os over beslutningen. Arealet og bygningen ville have været været et meget tiltrængt supplement til den lille fællesareal kvarteret er forsynet med.

Plantegning 1947

Kvarteret omkring

Kvarteret omkring os udvikles også, hvis du har nogle gode historier, hører vi gerne om det 

Plantegning 1947
Kvarteret omkring

Utterslev Mose

Når man bor her, hvor vi gør med Utterslev Mose så tæt på, så er den en væsentlig del af dagligdagen. Den bliver brugt ofte og meget af mange. Den udvikles naturligvis også, hvilket vi også meget gerne hører om.

Utterslev Mose
bottom of page