Bedre og mere TV via net og digital sending
Kasper Kyndesen (M26) gør opmærksom på at der er kommet et alternativ til kabel og parabol tv. Løsningen er 'stream-tv', tv man henter ned (streamer) via nettet. På www.streamtv.dk kan man se en forholdsvis stor kanal pakke hvor de fleste nordiske kanaler er repræsenteret samt en del nyhedskanaler. Noget nyt er at man nu i form af kanal 5 kan se serier samt sport i form af bl.a. Bundesliga, Premier League, La Primera Division.

For at kunne se tv på sin computer skal man dog have en internet forbindelse på mindst 2 megabyte. Hvis man er usikker på hvor stor ens forbindelse er, findes der på www-streamtv.dk en test hvor det i løbet af få sekunder bliver foretaget en test på ens internet forbindelse. Før man melder sig til kan man gøre brug af et tilbud på 3 dages prøvetid gratis. Priserne for at kunne streame tv er 99 kr. for en måned og 979 kr. for et år.
Kasper: "Det tager ikke lang tid at oprette en profil og vælge abonnement ordning, når det er gjort er du i stand til at streame dine udsendelser. Jeg har prøvet ordningen et par dage og resultatet er lidt blandet. Da jeg er glad for at kunne se en god fodbold kamp i ny og næ er jeg meget glad for denne billige let tilgængelige ordning.Der er dog stadigvæk ting der kan blive meget bedre. Skærmbilledet er ikke særligt stort, der er af og til pixel fejl og billedet kan fryse. Dette er dog ting man må gå ud fra bliver bedre med tiden."

I øvrigt bliver de danske kanaler snart sendt digitalt så man tage det digitale signal ned fra de almindelige antenner. Datoen 31. marts er nævnt. Det har den umiddelbare fordel at vi kan se DR2 ordentligt, men indtil videre ikke flere programmer end nu. Man skal dog have en dekoder til 500-1000 kr. Den koder det digitale signal til et analogt signal som de ældre tv-apparater kan tage. Efter nogle overgangsår vil TV kun blive sendt digitalt. (22.2.06)