Gode og smukke vinduer
Malene og Kasper (M26) har fået nye vinduer som man bør lade sig inspirere af hvis man selv skal have nye vinduer. Designet med de grå sprossede vinduer klæder huset og giver det en hel anden karakter end de de usprossede vinduer der hidtil var været almindelige.

Vores huse er oprindeligt født med sprossede vinduer, og Malene og Kasper har skelet til oprindelige tegninger da de valgte deres nye vinduer. Det vil give hele kvarteret et løft hvis denne slags vinduer igen blev det almindelige.
Vinduerne i M26 er koblede rammer. Det betyder at vinduerne kan udføres med de elegante smalle sprosser og profiler som man kunne bruge før termorudernes tid. Vinduerne er forsynet med energiglas (U = ca. 1,25). Rammerne er kerneved af certificeret fyr og sibirisk lærketræ og med tre gange overfladebehandling.
Leverandøren er Bøjsø døre og vinduer A/S (www.boejsoe.dk). Ifølge Malene og Kasper er det ikke billige vinduer, men det er det bedste produkt når det gælder vinduer med koblede rammer. 25.4.06.